ESG har medvind i fondssektoren. Og det gælder ikke bare som rapporteringskrav for de erhvervsdrivende fondes kommercielle aktiviteter eller fondenes investeringer.
ESG har også gjort sit indtog i forhold til Fondsdanmarks filantropiske aktiviteter.
Salling Fondene har et krav til alle ansøgere om, at de skal “forholde sig til, hvordan projektet bidrager til en ansvarlig og bæredygtig udvikling” med afsæt i konkrete ESG-retningslinjer. Både Poul Due Jensens Fond og Nordea-fonden har også indført ESG-krav til bevillingsmodtagere på større projekter.
Flere andre danske fonde er desuden på vej med ESG-tiltag målrettet deres filantropiske aktiviteter. Det gælder blandt andet Bikubenfonden, A.P. Møller Fonden og Velux Fonden (Se tekstboks under artiklen).
Professor i virksomhedsansvar ved CBS, Andreas Rasche, som til dagligt forsker i ansvarlige investeringer og ESG, ser en klar tendens til, at flere fonde inkorporerer ESG som del af den filantropiske beslutningsproces. Han mener, at det er en positiv udvikling:
“Det er relevant at bruge ESG til at vurdere effekten af filantropiske aktiviteter, fordi det giver en mere struktureret tilgang til filantropi. Hvis man har ESG-dimensionerne i tankerne, når man giver donationer, kan man sikre, at disse er bedre tilpasset i forhold til deres positive indvirkning på samfundet og naturen. ESG giver i sidste ende en mere specifik og målbar ramme til at vejlede filantropien,” siger han.
Den vurdering er Kim Nøhr Skibsted, direktør for Poul Due Jensens Fond, enig i. Han mener, at ESG er et værdifuldt redskab i forhold til at styrke fondens impact og ambition om at skaffe rent vand til verdens fattigste.
“Vi har i dag meget fokus på ESG og de mere hardcore indikatorer, som er konkrete og anvendelige for os - også i forhold til vores filantropiske indsats. De er skarpe, og det er noget, man reelt kan måle på. Og så er det noget, vi allerede er i gang med i vores selskaber og investeringer. Derfor giver det god mening, at vi bruger det rammeværk,” siger han.
Mig bekendt er der ikke nogen, som er kommet helt i mål med reelt at kunne måle deres impact.
Kim Nøhr Skibsted – direktør, Poul Due Jensens Fond
Ifølge Kim Nøhr Skibsted har ESG’erne potentiale til at kunne løse en af de store gordiske knuder, som har præget fondssektoren de seneste år - nemlig måling af impact:
“Mig bekendt er der ikke nogen, som er kommet helt i mål med reelt at kunne måle deres impact. Men jeg kan godt forestille mig, at ESG bliver en god måde at måle impact på for fondene.”
Fonde ser fordele ved ESG
Tendensen står i kontrast til, hvordan mangeårig fondsekspert og Novo Nordisk Fonden professor på CBS, Steen Thomsen har kritiseret ESG som styringsredskab. Han kaldte i et indlæg i Børsen sidste år ESG for “et mudret begreb, der giver rige muligheder for greenwashing.”
Han opfordrede i indlægget direkte til at ”skrotte ESG og styre direkte efter mere objektive bæredygtighedsmål som CO2, vandforbrug, fosfor, personaleomsætning, gennemsnitsløn, arbejdsulykker, diversitet m.v.”
Det budskab er dog ikke umiddelbart noget, der lader til at have ræsonneret i fondssektoren, hvor flere udvider deres brug af ESG - ud over hvad fondene lovgivningsmæssigt er forpligtet til i forhold til deres investeringer og årsregnskaber.
Jeg ser ikke ESG som en vej til greenwashing, men som et sindssygt godt rammeværk.
Henrik Lehmann Andersen – direktør, Nordea-fonden
Henrik Lehmann Andersen, direktør for Nordea-fonden, deler således heller ikke Steen Thomsens vurdering:
“Jeg ser ikke ESG som en vej til greenwashing, men som et sindssygt godt rammeværk. ESG kan favne hele vores organisation og sikre et helhedsbillede, og så er det også en rammesætning, som passer godt til det filantropiske arbejde,” siger han.
Også Bikubenfonden mener, at ESG er en relevant og brugbar referenceramme. Fonden oplyser i et skriftligt svar til Fundats, at de er i gang med at indarbejde et strategisk princip om, at bæredygtighed både i forhold til miljø og klima, sociale forhold og selskabsledelse skal gennemsyre alt, hvad fonden laver - både hvad angår investeringer, virksomhedsdrift og filantropiske virke.
Og det kan ESG-rammen være med til at sikre, mener fondens direktør Søren Kaare-Andersen:
“ESG et godt rammeværktøj til det. Ikke mindst fordi, at det med EU’s CSRD-direktiv bliver det redskab, som offentlige institutioner og private virksomheder arbejder med. Derfor bliver det et framework, man kan arbejde fælles om, og det er nemmere at dele og lære af hinanden.”
Fundats har kontaktet Steen Thomsen med henblik på at få hans kommentar til udviklingen. Vi vil gerne have spurgt ham hans kritik af ESG også relaterer sig til fondsledelsen i erhvervsdrivende fonde og deres almennyttige aktiviteter.
Steen Thomsen har takket nej til et interview med henvisning til, at han har for travlt.
Under udvikling
Det er ikke kun herhjemme, at fondssektoren kigger i retning af ESG som rettesnor for deres filantropiske arbejde. Internationalt har der de seneste år været debat om, hvad der på engelsk kaldes ESG philanthropy. Det er et område, som også den europæiske fondsorganisation Philea har sat fokus på, og blandt andre har Rockefeller Foundation integreret ESG i fondens uddelingspolitik.
Det er dog fortsat et mindretal af fondene, der har indført ESG-kriterier i deres filantropiske arbejde. Det gælder også herhjemme, og blandt flere af de fonde, der har taget ESG til sig, er de konkrete principper endnu ikke fuldt udviklet eller implementeret i forhold til deres filantropiske aktiviteter - herunder i beslutningsprocesser og afrapportering.
A.P. Møller Fonden skriver således på deres egen hjemmeside, at fonden har fortsat arbejder med “at forberede en metodisk tilgang til håndtering af informationer om ESG-relaterede forhold i Fondens uddelinger” og herunder hvordan ansøgere skal forholde sig til ESG-spørgsmål.
Velux Fonden oplyser til Fundats, at de “lige nu kigger ind i mulighederne for at benytte ESG som rammeværktøj” i forhold til deres filantropiske aktiviteter, og at de er i gang med at operationalisere deres filantropiske strategi i henhold til ESG-principperne.
Også i Poul Due Jensens Fond er udviklingen af ESG-principperne fortsat under udvikling:
“Vi kigger ind i det og måler på det, vi kan nu. Men vi er ikke i mål endnu, og det er noget vi hele tiden udvikler på,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Det er således også hans forventning, at ESG vil komme til at fylde endnu mere de kommende år - også i forhold til fondens filantropiske aktiviteter.
Udfordringen: Hvordan opgøres ESG?
Der er i dag en række fastlagte standarder for, hvordan ESG skal gribes an, når det kommer til rapportering på aktiviteter i selskaber og på investeringer. Standarder, som skal være med til at sikre, at virksomhedernes ESG-rapportering er ensartet. De er fastlagt i de såkaldte European Sustainability Reporting Standards - ESRS
Der er dog ikke udviklet lignende standarder i forhold til ESG inden for filantropiske aktiviteter.
Den store udfordring for de danske fonde vil være at vurdere effekten af deres filantropiske aktiviteter på både E, S og G på en ensartet måde
Andreas Rasche – professor, CBS
Professor Andreas Rasche mener derfor, at fondene står med en opgave i forhold til at sikre sammenlignelighed og ensartethed, når de vælger at integrere ESG-principper i deres filantropiske aktiviteter:
"Den store udfordring for de danske fonde vil være at vurdere effekten af deres filantropiske aktiviteter på både E, S og G på en ensartet måde, så forskellige velgørenhedsindsatser kan blive sammenlignelige over tid. Det er vanskeligt at måle effekten af donationer, da man skal kunne måle, hvilken yderligere effekt en donation har skabt - udover hvad der ville være sket under alle omstændigheder uden donationen,” siger han.
Andreas Rasche påpeger, at det for mange vil betyde ekstra ressourcer, hvis det skal kunne måles.
Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden er dog skeptisk over for at gå i den retning. Han fortæller, at fonden tidligere har forsøgt sig med at måle effekt på tværs af programindsatserne, men er gået væk fra det igen:
“Vi måler ikke på tværs af vores uddelinger. Det er ikke vores metodik. Jeg mener, at vi skal undgå at gøre det til en legitimitetsøvelse. Det er svært at vise, hvordan vores støtte præcist har skabt en effekt og hvilke andre faktorer, der også har spillet ind. Jeg tror på, at kræfterne bruges bedre, ved, at vi bruger ESG’erne til at guide, gå i dialog og gradvist stille krav til støttemodtagerne,” siger han.
Svært for bevillingsmodtagerne
Det er ikke blot fondene selv, der skal inkorporere og lære at bruge ESG. Det er også en udvikling, som vil påvirke bevillingsmodtagerne. Med ESG integreret i fondenes filantropiske målsætninger og beslutningsprocesser følger også, at bevillingsmodtagere skal forholde sig til krav om transparens, ledelse og demonstrere konkrete effekter inden for både miljø, klima og sociale områder.
Det bliver ifølge Henrik Lehmann Andersen nødt til at være en løbende proces, hvor bevillingsmodtagerne klædes på til at leve op til kravene - og hvor kravene er tilpasset organisationens og uddelingens størrelse.
“Vores metodiske logik er, jo større uddeling, desto flere krav. Ved mindre uddelinger fokuserer vi mere på sparring og vejledning. Det betyder, at vi ved støtte til et stort
byggeprojekt stiller krav om eksempelvis DNGB certificering, hvorimod mindre uddelingsmodtagere, som eksempelvis ansøger om udbygning af et forsamlingshus, bliver tilbudt rådgivning og inspiration fra os i forhold til eksempelvis handicapfaciliteter og tilgængelighed,” siger han.
Henrik Lehmann Andersen nævner som eksempel på dette, at Nordea-fonden har et nyt videoformat, hvor en ekspert fra et videnscenter om handicap giver inspiration til S-dimensionen i ESG.
Hos Poul Due Jensens Fond er man også opmærksom på bevillingsmodtagerne i forhold til ESG-kravene, og derfor stiller fonden i dag ikke krav til mindre bevillingsmodtagere om at skulle rapportere på ESG.
“Det skal jo give mening, og vi skal holde fast i den sunde fornuft. Derfor skal vi kun stille de krav til de ansøgere, hvor der er tale om større projekter, og hvor det er noget, organisationerne kan løfte og måle på,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Eksempler på fondenes arbejde med ESG
A.P. Møller Fonden: Fonden har fortsat sit arbejde med at forberede en metodisk tilgang til håndtering af informationer om ESG-relaterede forhold i fondens uddelinger. I forbindelse med behandlingen af ansøgninger stilles ansøger en række spørgsmål med afsæt i fundatsen og fokus på ESG-relaterede forhold, for eksempel CO2-aftryk, tilgængelighed, arbejdsmiljø og sikkerhed m.v. A.P. Møller Fonden har ikke ønsket at uddybe arbejdet over for Fundats.
Velux Fonden: Oplyser til Fundats at de overvejer mulighederne for ESG som rammeværktøj. Samtidig er fonden i gang med at operationalisere deres strategi i henhold til ESG- principperne og arbejder på den ESG-rapportering.Velux Fonden ønsker endnu ikke at løfte sløret yderligere for, hvad det vil indebære.
Bikubenfonden er ved at integrere ESG som referenceramme på tværs af investeringer, virksomhed og filantropiske aktiviteter.
Poul Due Jensens Fond har fokus på ESG-principper - herunder også for deres filantropiske arbejde.
Salling Fondene skriver på hjemmesiden, at alle ansøgere skal “forholde sig til, hvordan projektet bidrager til en ansvarlig og bæredygtig udvikling” med afsæt i konkrete ESG-retningslinjer. Sekretariatet i Købmand Herman Sallings Fond skriver i et skriftligt svar til Fundats: “I Salling Fondene støtter vi projekter, der gør hverdagen bedre – til gavn og glæde for de mange. Både for os, der er her i dag, men også for fremtidige generationer. Som en del af vores kontinuerlige arbejde med ansvarlighed, har vi udarbejdet en række ESG-retningslinjer. Herudover skal alle, der ansøger Salling Fondene om større donationer, som en del af ansøgningsformularen forholde sig til, hvordan projektet bidrager til en ansvarlig og bæredygtig udvikling.”